Elevplads?

Kære Bloggen.


I dag ville jeg tale lidt om at finde elevplads i frisørbranchen…. FORDI FORHELVED, HVOR ER DET SVÆRT.

Billedresultat for goddammit gif

En ting er sikkert, at det ikke på nogen måde er en dans på roser at finde en plads. Jeg gik på GF2, som er et halvt års grundforløb, hvor jeg var heldig at få en kvoteplads, hvilket vil sige, jeg ikke på forhånd havde en elevplads. Jeg nu endelig fundet en elevplads, og jeg er starte i Salon Chic i mandags. Jeg har selv, før at jeg fik en elevplads, været ude med over 70 ansøgninger og på prøve 4-5 steder.

Først og fremmest så er frisørfaget bare et fag, du simpelthen skal brænde 100% for at have og være i. Fordi, det er benhårdt og man bliver dømt på alt, hvad man gør, siger, hvordan man ser, opfører sig osv. Når du skal ud med ansøgning, så er det ikke ligesom, når man skal finde et job, hvor du bare skriver en ansøgning og så sender dem ud til 10 forskellige butikker. Nej, når du skal finde elevplads og skal ud med ansøgninger, så skal du sidde og specialiserer dig i hver salon, som du vil ud i, fordi hvis du ikke ved, hvad salontype det er og hvordan de gør tingen, så er det et nogo, både at du skal være der i 4 år, men de vil heller ikke tage dig ind på samme måde. Det er dog super inspirerende og sidde og læse om salon, sige til sig selv “Kan jeg se mig selv her” og så skrive en On fire ansøgning. Udover det, så skal du ned personligt med ansøgningen. Hvis du ikke viser ansigt, så smider de den bare ud eller ligger den ind i bunken sammen med alle de andre. Du skal dukke op velklædt, flot og klar. De ser alt, når du kommer ind med ansøgningen. Om du siger “Hej”, om du virker åben, om dit hår er tørt/sundt, fedtet/beskidt, nyredt/uglet, sat/ikke-sat osv. De ser literally alt. De ser, om du har flot tøj på, og neglelakken er on point. Som jeg bliver ved med at sige DE SER ALT. Derfor kan det være super anstrengende og man bliver mega nervøs, men sådan er tingene altså. Du skal gå ind i salon og vise: “Det er mig, at I vil have og jeg brænder for det her”.

Udover når du har lagt en ansøgning, så skal du ugentlig ringe til dem, komme ned til dem, for at holde dem ved ilde. Jeg ringede altid 4-5 dage efter, at jeg har lagt en ansøgning. For så har mester haft tid til at se ansøgningen, samt så virker du mega ihærdig. Og tro mig. Den her del er også svær. Man er mega påtrængende og jeg kan ikke lade være med at tænke, hold kæft, hvor er jeg irriterende og nederen, men det bliver du nød til! Salonens assistenter skal bare tænke “Wow, hun brænder virkelig for det her.”

Når man så kommer lidt ind i varmen, så er det ofte, at man bliver spurgt om at komme på prøve. Dette princip er jo fint nok, fordi både du og mester skal se salonen og hinanden an’. Det er gratis arbejdskraft og jeg har fx brugt flere lørdage i træk, på at stå tidligt op, komme op i salonen, være på og smilende, samt flot i tøjet, for at gå hjem igen. Og her er de nogle gange ikke særlig søde, fordi ringer de igen? Nej, du skal tage kontakt til dem igen, og sige, hvad så? Nogle gange siger de, at de lige skal tænke over det og vende med personalet, andre gange siger de bare nej tak. Når man så til og med spørger. Var der noget jeg kunne gøre bedre? Fordi der er må da være en grund til man sige nej ikke? Men intet får man at vide, og man står tilbage igen og skal ud med ansøgninger igen. Jeg synes i princippet at det her med at komme på prøve flere gange inden man skriver kontrakt er åndssvagt fordi, alle saloner har 3 måneder prøvetid fra, at kontrakten træder i kræft.

Det er svært at have “Ja-hatten” på, når man hele tiden får trukket “Nej-hatten” ned over hovedet. Det er pisse svært at vide, at salonerne dømmer dig, der er endda nogen som tjekker ens Facebook-profil ud (Så slet lige alle de akavede billeder fra teenage-årene). Jeg vil ikke sige, at jeg har mistede modet, fordi jeg brænder virkelig for det her, men jeg synes ikke salonerne gør det særlig meget bedre selv. De siger, at de mangler frisøre i salonerne, men der kommer jo ingen udlærte frisøre, hvis der er ingen som tager elever ind.

Jeg vil gerne være frisør. Jeg vil gerne være dygtig, nymoderne og nytænkende frisør.

Så drømmer du om at blive frisør. SÅ LAD VÆRE MED AT MISTE MODET. Det er svært og det kan jeg allerede ærligt erkende, at det er, men tro på dig selv, spørg mester om, hvorfor de siger nej, fordi hvis du måske har kigget for meget på telefonen eller noget, så fortjener du at vide det, så du har en chance for at høre det bedre et andet sted. Selvom nogen mester gør det rigtig surt at søge en elevplads, så tro på det.

TRO PÅ DIG SELV
IKKE MISTE MODET
SMIL – DET SMITTER
VÆR IHÆRDIG
VÆR DIG SELV

Sig

Hvem er jeg?

Hej Bloggen


93b4da962e2e8fff79cd647a78ab5ac6

Jeg besluttede i 2016 at lave denne blog, for at kunne dele det liv, som jeg elver, samt give gode fif og meget mere.

Jeg hedder Luna, og jeg er 20 år gammel. Jeg bor pt. hos mine forældre, mens jeg er igang med uddannelse. Jeg er igang med at uddanne mig som frisør. Ved siden af min uddannelse har jeg egen hest – En pony ved navn Lise. Jeg har reddet i mange år – det er en del af min livsstil. Jeg bor sammen med min kæreste Malte hjemme hos mine forældre. Jeg har 3 søskende og to dejlige hunde. Man kan vel godt sige, at jeg er lidt af en dyreelsker.

Jeg er en meget engageret, men anderledes pige. Jeg har altid været overvægtig, samt krøller og fregner, som jeg ikke kan løbe fra. Jeg skiftede skole i 7 klasse på grund af mobning. Efter folkeskolen startede jeg på gymnasium, hvor der var mange op- og nedture. Men jeg ville aldrig være foruden mine erfaringer og oplevelser på gymnasium. I 2016 blev jeg student, og havde sabbatår indtil sommeren 2017, hvor jeg startede på frisørskolen.

I december ’16 var jeg ude for en ulykke, hvor jeg ødelagde mit knæ og sad i kørestol, dog har vi så gode læger i dag, at de kunne hjælpe mig. Den dag idag er jeg igen gående, men stadig langt fra før ulykken.

Jeg har en drøm om at blive frisør, hvor jeg har min egen salon. Jeg elsker at style, klippe, farve ALT. Det er også derfor min blog har en “beauty-session”, hvor jeg vil dele looks, gode råd m.v., som jeg får med på vejen.

Jeg er en gamerpige, og jeg har gamet siden jeg var 13 år gammel. Jeg har spillet mange spil, men favoritspillet er og bliver League of legends. Største delen af min vennegruppe gamer også, og vi holder ofte “gamer-nights”

Jeg er ret glad for at gøre noget ud af tingene i livet, hvilket nok også er grunden til, at jeg har så mange ting om ørene. Jeg kan til tider godt mærke det er hårdt, men jeg føler, at det her er det rigtige. Jeg ved, at der er mange unge piger & drenge, som gerne vil så mange ting, og man kan bruge min blog som inspiration til, at man sagtens kan få det hele til at køre rundt uden at brække nakken. Selvfølgelig kan min blog også bruges til inspiration på mange andre punkter, b.la. min kamp mod kiloerne.

Det var lidt om mig. Jeg har ingen forhåbninger om, at der er nogen som læser med, men jeg håber, at det forhåbentlig ender ud i en blog, hvor folk følger med og spørger ind, hvis nogen har spørgsmål

Hav en rigtig god dag

 

naj